Mere end 110 år med satire, musik og store grin
Historien om Nykøbing Falster Revyen
I dag er Nykøbing Falster Revyen en af Danmarks største og ældste revyer – og en vigtig del af både dansk revyhistorie og kulturlivet i Nykøbing Falster.
Historien om Nykøbing Falster Revyen
Siden 1912 har Nykøbing Falster Revyen samlet publikum om levende musik, skarpe tekster, skæve figurer og kærlige kommentarer til den tid, vi lever i.
Meget har forandret sig gennem årene. Scenen, musikken, kostumerne og de mennesker, der står i rampelyset, har skiftet. Men lysten til at underholde, overraske og få publikum til at grine sammen er stadig den samme.
I dag er Nykøbing Falster Revyen en af Danmarks største og ældste revyer – og en vigtig del af både dansk revyhistorie og kulturlivet i Nykøbing Falster.
Siden 1912
Mere end 110 års revytradition
6 gange Årets Revy
Senest i 2022
Sommer og vinter
Revyoplevelser gennem året
Fra Nykøbing til Revykøbing
Navnet Revykøbing er gennem årene blevet en naturlig del af revyens identitet.
Ifølge den overleverede fortælling opstod navnet ved et humoristisk indgreb på et byskilt. Bogstavet N i Nykøbing blev dækket af bogstaverne “Rev”, så Nykøbing med ét blev til Revykøbing.
Uanset den præcise oprindelse rammer navnet noget helt særligt: Når revyen spiller, bliver byen forvandlet. Publikum mødes, teatret fyldes, og satire, musik og humor bliver en del af bylivet.
I dag bruges Revykøbing som det samlede navn for universet omkring Nykøbing Falster Revyen og de mange oplevelser gennem året.
Revyhistorien kort fortalt
1912
Det hele begyndte – Ove Bassøe grundlægger den lokale revytradition i Nykøbing Falster.
1920
De første store revyår – Poul Gregaard står i spidsen for revyen, og nye direktører sætter både lokale begivenheder og landspolitik under den satiriske lup.
1929
Fru Gerda skruer op – Gerda Christophersen tilfører nye talenter, flotte koroptrin og et større scenisk udtryk.
1947
Drengeskuespilleren vender tilbage – Viggo Brodthagen vender tilbage til Nykøbing Falster Revyen – nu som direktør.
1972
Revykøbing kalder – Sejr Volmer-Sørensen indleder perioden med de populære Revykøbing kalder-revyer.
1985
En ny storhedstid – Flemming Krøll overtager revyen og indleder en ny periode med voksende publikumstilslutning.
2019
Et nyt kapitel – Mickey Pless sætter sig i direktørstolen og fører traditionen videre med nye idéer.
2022
110 år og Årets Revy – Nykøbing Falster Revyen fejrer 110-årsjubilæum og kåres endnu en gang som Årets Revy.
2023
Revy året rundt – Den første Vinterrevy bliver præsenteret, og Revykøbing udvider oplevelserne til flere årstider.
Det hele begyndte i 1912
Før 1912 havde turnerende revyer allerede besøgt Nykøbing Falster. Men det var Ove Bassøe, der grundlagde en egentlig, lokal revytradition i byen.
Publikum tog godt imod den nye sommerunderholdning, og allerede året efter stod den unge drengeskuespiller Viggo Brodthagen på scenen. Han skulle senere vende tilbage og få en helt central rolle i revyens historie som direktør gennem 21 år.
Den første forestilling blev registreret som Sommerrevuen i 1912. I de følgende år kom blandt andet Nykøbing Sommerrevue, Nu er vi der igen og Den nøgne sandhed. Titlerne viser, at revyen fra begyndelsen havde blik for både aktualitet, humor og den direkte kontakt med publikum.
En sommertradition var født – og Nykøbing Falster havde fået sin egen revyscene.
De første store revyår
I 1920 stod Poul Gregaard i spidsen for revyen. Han skabte en solid succes med sin hustru Eva Heramb som en af forestillingens bærende kræfter.
Fra 1925 til 1928 fulgte Christian Frier og Tonny Lehmann med en række veloplagte revyer. Her blev både landspolitik og lokale begivenheder sat under den satiriske lup. Revyen var ikke bare let sommerunderholdning – den blev også et humoristisk spejl af tiden.
Forestillingerne havde blandt andet titler som:
- Der er toner i luften
- Nykøbing kalder
- Spar to
- Alle veje fører til…
- Over sø og land
Fru Gerda skruede op for forestillingen
Fra 1929 og frem til 1946 var Gerda Christophersen med enkelte undtagelser revyens direktør.
Hun havde blik for nye talenter og hentede blandt andre Erika Voigt til Nykøbing Falster. Samtidig blev der satset på større udstyr, flotte koroptrin og et mere overdådigt scenisk udtryk under Holger Bjerres ledelse.
I denne periode fik forestillingerne titler som Velkommen hos Fru Gerda, Tempo, Fru Gerda-Revyen og Sydhavsrevyen. Også under besættelsen fortsatte revytraditionen, og der er registreret forestillinger fra alle årene 1940–1946.
Gerda Christophersens periode satte et tydeligt aftryk. Revyen skulle ikke alene være sjov – den måtte også gerne være stor, festlig og flot at se på.
Drengeskuespilleren vendte tilbage som direktør
Viggo Brodthagen havde debuteret på revyscenen i Nykøbing Falster som dreng i 1913. I 1947 vendte han tilbage – denne gang som revyens direktør.
Han videreførte den store og visuelle linje fra Gerda Christophersens tid og stod i spidsen frem til 1967. Blandt hans markante kræfter var Jytte Breuning, som efterfølgende overtog ledelsen fra 1968 til 1970.
Fra 1947 til 1970 er der registreret en revy hvert eneste år. Det fortæller, hvor stærkt forestillingen efterhånden var blevet forankret som en fast del af sommeren i Nykøbing Falster.
Revykøbing kalder
I begyndelsen af 1970’erne var der behov for fornyelse.
Louis Miehe-Renard stod ved roret i 1971. Året efter overtog Sejr Volmer-Sørensen, som frem til 1978 skabte en række effektive og populære forestillinger under titlen Revykøbing kalder.
På scenen stod blandt andre Kai Løvring, Grethe Sønck, Jytte Breuning og John Martinus.
Titlen Revykøbing kalder vendte tilbage gennem hele perioden fra 1972 til 1978 og var med til for alvor at gøre Revykøbing-navnet til en del af revyens identitet.
Revykøbing kaldte – og publikum kom.
Flemming Krøll og en ny storhedstid
I 1985 overtog Flemming Krøll Nykøbing Falster Revyen på et tidspunkt, hvor forestillingen stod over for en usikker fremtid.
Under hans ledelse voksede revyen igen og blev på få år en af landets største provinsrevyer. Efter otte succesfulde år fortsatte han andre steder i dansk revyliv, inden han i 1999 vendte tilbage til Nykøbing Falster.
Flemming Krøll kom til at præge revyen gennem mange sæsoner – både som direktør, skuespiller og revypersonlighed. Da han efter sæsonen 2018 gav direktørstolen videre, havde han medvirket i 28 revyer i Nykøbing Falster.
Et nyt kapitel fra 2019
I 2019 satte kapelmester og revydirektør Mickey Pless sig i direktørstolen for Nykøbing Falster Revyen.
Han kom med mange års erfaring fra dansk musik- og underholdningsliv og havde allerede arbejdet tæt sammen med en lang række kendte kunstnere. Revyen blev hans store kærlighed, og med direktørrollen begyndte et nyt kapitel i Revykøbings historie.
Traditionen skulle føres videre, men ikke stå stille. Revyen skulle fortsat være genkendelig, folkelig og musikalsk – samtidig med, at nye idéer, nye hold og nye oplevelser fik plads.
I 2022 kunne revyen fejre sin 110-årige historie. Samme år blev Nykøbing Falster Revyen endnu en gang kåret som Årets Revy.
Fra sommerrevy til oplevelser hele året
I mere end et århundrede var Nykøbing Falster Revyen først og fremmest en sommertradition.
I 2023 blev Nykøbing Falster Vinterrevy præsenteret. Dermed kunne publikum også opleve satire, levende musik og folkelig revystemning i årets mørkeste måneder.
Siden er Vinterrevyen blevet en tilbagevendende del af programmet, og Revykøbing rummer i dag både Sommerrevy, Vinterrevy, koncerter, familiearrangementer og andre sceniske oplevelser.
Revytraditionen er stadig hjertet. Men tæppet går nu flere gange om året.
En prisbelønnet revy
Nykøbing Falster Revyen er flere gange blevet kåret som Årets Revy ved Revyernes Revy.
Priserne er ikke bare et skulderklap til dem, der står på scenen. De er også en anerkendelse af de mange mennesker bag forestillingen: tekstforfattere, musikere, instruktører, koreografer, scenografer, kostumefolk, teknikere og medarbejdere, som hver sæson arbejder sammen om at skabe en helhed.
Revyen har modtaget hæderen i:
2005
2009
2013
2014
2019
2022
Historien om Revykøbing er ikke noget,
vi kun ser tilbage på – den bliver skrevet videre,
hver gang tæppet går.