Book et underholdende foredrag med revydirektør og kapelmester Mickey Pless

Allerede som 11-årig blev han kaldt et musisk naturtalent af selveste Keld Heick, og meget hurtigt herefter gik det lynhurtigt for den unge mand, som meget tidligt i livet vidste at musikken skulle være hans levevej.

Mickey Pless kan i dag allerede se tilbage på et liv i underholdningsbranchen som har ført ham rundt omkring i hele Danmark som én af de mest benyttede akkompagnatører. Han arbejder fast sammen med Birthe Kjær, Keld & Hilda Heick, Kirsten Siggaard, Bakkens syngepiger, Jesper Lundgaard og mange flere. Siden 2008 var Mickey desuden en af Dario Campeottos faste pianister, helt frem til hans død i 2023.

Mickeys helt store kærlighed blev REVYEN, og i 2019 satte han sig i direktørstolen for én af landets største revyer, nemlig Nykøbing Falster Revyen, eller Revykøbing som den også bliver kaldt

I 2007, 2011 & 2018 modtog han prisen som Danmarks bedste revykomponist. For hans arbejde i Nykøbing Falster Revyen modtog han i 2019 Turistprisen i Guldborgsund Kommune og i 2021 modtog han Danske Banks Erhvervspris.

Senest i 2022 modtog Mickey årets Kulturpris, for hans store arbejde indenfor kulturområdet.

I dette spændende foredrag vil I høre historien om drengen fra Skovlunde, som ikke blev spået mange chancer i folkeskolen fremover i livet, og til at kunne leve af sin fritidsinteresse – nemlig musikken!

Pless har altid et klaver med til sit foredrag og der fortælles sjove anekdoter og historie fra bag kulissen, godt krydret med musikalske smagsprøver og sange som alle kan synge med på.

Ganske som i hans eget liv, så er grinet og livsglæden i fokus under hele foredraget.

Foredragets varighed: 1 ½ time, med indlagt pause efter de første ca. 50 minutter.


Booking

Foredraget kan bookes ved at skrive til Mickey Pless på mp@nyk-revy.dk