BROEN Guldborgsund
Lone og Mickey Pless er ambassadørpar for BROEN Guldborgsund.


Vi er stolte af at kunne kalde os ambassadører for BROEN Guldborgsund – en organisation, der gør en vigtig forskel for socialt udsatte børn og unge.
BROEN arbejder for, at alle børn skal have mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser på lige fod med deres jævnaldrende. Gennem støtte til kontingenter og udstyr inden for idræt, spejder, musik og andre fritidsaktiviteter skaber BROEN trygge og udviklende fællesskaber for dem, der har mest brug for det.
Som en del af en af landsdelens største kulturinstitutioner tager vi vores sociale ansvar alvorligt. Vi håber, at vi med vores ambassadørskab kan være med til at udbrede kendskabet til BROEN og bidrage positivt til deres vigtige arbejde.
Mere information
Læs mere om BROEN Guldborgsund på
www.broen-danmark.dk/guldborgsund

BROEN Guldborgsund
BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.
Vi skaffer midler ved at søge fonde, puljer og private, og vi støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge.